Varmeprisen 2023 ligger klar

Varmeprisen 2023 ligger klar

16. november 2022

Varsel af højere priser på fjernvarmen

Pr. 1. januar 2023 stiger priserne på fjernvarme med ca. 15%, dog er der store individuelle forskelle.

Prisstigningerne skyldes en stigning i priserne på fjernvarmen fra TVIS, og prisstigningerne på el til vore pumper og kedler. På grund af det milde efterår og dermed et mindre varmesalg forventer vi også et underskud i år på små 3 mio. kr., der ligeledes skal indregnes i 2023 budgettet.

Priser pr. 1. januar 2023:

Abonnementsbidrag                                               625,00 kr./år               (Uændret)

Effektbidrag                                                            30,00 kr./m²              (stiger fra 26,25 kr)

Energipris GJ                                                        113,75kr./GJ                (stiger fra 97,50 kr)

Transportbidrag m³                                                   3,50 kr./m³              (stiger fra 3,00 kr)

 

Et standardhus på 130 m² og et varmeforbrug på 65 GJ stiger således fra 11.935 til 13.738 eller en samlet prisstigning på 1.803 kr.  målt på årsbasis. For en standardlejlighed på 75 m² og et varmeforbrug på 54 GJ stiger fra 9.154 kr. årligt til 10.530 kr. årligt.

For standardhuset betyder det en prisstigning på ca. 150 kr. pr. måned og for standardlejligheden ca. 115 kr. pr. måned. Der er dog store individuelle forskelle, idet en renoveret lejlighed i for eksempel Randalsparken eller Sønderparken kan forvente prisstigninger på under 100 kr. pr. måned, hvorimod prisstigningerne rammer de store og dårligt isolerede ejendomme hårdest.

Medio januar måned kan du se dit nye budget på e-Forsyning og det sendes også årsopgørelsen medio januar 2023.

Yderligere oplysninger og eventuelle spørgsmål kan stilles til dir. Carl Hellmers – 23485922 eller på mail.