Anbefal dig som virksomhed
(Sådan bliver du optaget på listen over anbefalede installatører)
Fredericia Fjernvarme anbefaler VVS-installatører, der har gennemført FjR uddannelsen og dermed er certificerede FjR montører.
Denne anbefaling bygger på ønsket om at sikre høj kvalitet og faglighed i de installationer, der udføres for vores forbrugere.
Vores kunder efterspørger ofte anbefalinger til installatører og for at kunne give en objektiv og fagligt begrundet anbefaling, har vi valgt at basere denne på FjR certificeringen.
Uddannelsen bag certifikatet stiller krav til både kompetencer og løbende efteruddannelse (mindst hvert 5. år), hvilket sikrer en høj og ensartet standard.
Sådan bliver du anbefalet:
- Gennemfør FjR uddannelsen
Du kan læse mere om kravene og tilmelde dig på www.fjr-ordningen.dk. - Send dokumentation til os
Når montøren har opnået FjR certifikatet, skal følgende sendes til:
📧 mail@fredericia-fjv.dk
Inkluder: - Firmanavn
- Adresse
- Telefonnummer
- Kopi af certifikatet
- Optagelse på listen
Når vi har modtaget og verificeret dine oplysninger, opdaterer vi listen over anbefalede VVS-installatører snarest muligt.