Varmecentralernes drift

Varmecentralernes drift

12. november 2025

Varmecentralerne efterses dagligt af runderende personale, som griber ind ved eventuelle uregelmæssigheder.

Kvaliteten af fjernvarmevandet overvåges kontinuerligt 24/7, og der udtages desuden prøver ugentligt for kontrol. Denne kontrol giver information om tilstanden af fjernvarmeinstallationerne i beboelserne samt eventuelle rørbrud.

Derudover afprøves hver måned de systemer som er backup for det kørende udstyr. Dette omfatter f.eks. oliekedler og tilhørende sikkerhedsudstyr.

Varmecentralen er en vekslercentral, hvor hovedparten af varmen leveres fra TVIS, som modtager varme fra Skærbækværket, Crossbridge Fredericia og affaldsforbrændingen i Kolding.

Som nævnt fungerer oliekedlerne som backup, hvis TVIS ikke kan levere varme, hvilket dog kun sjældent sker.

99% af fjernvarmen kom fra TVIS i 2024.